Vedtægter
Vedtægter GIF
Vedtægter for Gram Idrætsforening (GIF)
1. Navn
Foreningens navn er GIF – Gram
Foreningens hjemsted er
Haderslev kommune.
2. Formål
Foreningens formål er at samle egnens befolkning, voksne, unge og børn, for i et godt kammeratskab at dyrke de idrætter, der er opbakning til. Samt at virke til gavn og fremme for
befolkningen gennem kulturelt arbejde og oplysning af forskelligt art.
3. Medlemsforhold
Stk. 1
Som medlem kan alle optages som vedkender sig disse vedtægter. Medlemskabet er gyldigt, når kontingentet er betalt.
Stk. 2
Eksklusion kan ske, såfremt bestyrelsen finder anledning dertil. Det ekskluderede medlem kan anke afgørelsen på førstkommende generalforsamling.
4. Generalforsamling
Stk. 1
Generalforsamling, der er foreningens højeste myndighed afholdes hvert år i januar kvartal.
Indkaldelsen sker med 4 ugers varsel med opslag i Gram fritidscenter og på egen hjemmeside.
Stk. 2
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stk. 3
Stemmeberettigede er alle fremmødte medlemmer. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Forældre til børn under 18 år er valgbare og har stemmeret på vegne af barnet.
Stk. 4
Generalforsamlingen træffer, med undtagelse af vedtægtsændringer, sine beslutninger med almindeligt flertal. Vedtægtsændringer kræver at mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer er for forslaget.
Stk. 5
Dagsorden for den årlige generalforsamling skal som minimum omfatter følgende punkter:
Valg af dirigent
Aflæggelse af bestyrelsens
årsberetning
Fremlæggelse af det reviderede
årsregnskab til godkendelse
Behandling af indkomne forslag
Valg af bestyrelsesmedlemmer
Valg af revisor og
revisorsuppleant
Valg af fanebærer
Eventuelt
Stk. 6
Der føres protokol over vedtagne beslutninger. Protokollen underskrives af dirigenten og har dermed juridisk gyldighed.
Stk. 7
Bestyrelsen på minimum 5 medlemmer vælges for 2 år ad gangen, sådan at 3 vælges i lige år og 2 i ulige år.
Herudover indgår en repræsentant fra hvert af de siddende udvalg i bestyrelsen.
Såfremt et bestyrelsesmedlem udtræder i valgperioden supplerer bestyrelsen sig selv indtil næste ordinære generalforsamling.
Stk. 8
Revisionen består af 2 personer samt 1 suppleant, der alle er på valg hvert år.
5 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 20 medlemmer stiller krav herom.
Kravet skal være skriftligt med mindst 20 gyldigt registrerede medlemmers underskrifter.
Stk. 2
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter kravet herom er modtaget og den skal indvarsles ekstraordinært i den lokale avis.
6 Foreningens ledelse
Stk. 1
Bestyrelsen forestår foreningens daglige drift og arbejder i muligt omfang på gennemførelse af foreningens formål, generalforsamlingens beslutninger, sikring af økonomisk
forsvarlig drift samt udvikler målsætning for strategi for foreningens arbejde.
Stk. 2
Bestyrelsen vælger af sin midte en formand, næstformand, sekretær og en kasserer.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede og enten formanden eller næstformanden er til stede. I formandens fravær indtræder
næstformanden i hans sted. I tilfælde af stemmelighed er et forslag bortfaldet.
Stk. 3
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden der underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer.
7 Udvalg
Oprettelse og nedlæggelse af udvalg til at varetage en idrætsgren eller aktivitet besluttes af bestyrelsen.
8 Tegning
Foreningen forpligtes ved underskrift af to af bestyrelsesmedlemmerne, hvoraf den ene skal være formanden. Dog ved køb og salg af fast ejendom samt ved lånoptagelse af den
samlede bestyrelse.
9 Hæftelse
Foreningens medlemmer, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede forpligtelser. Det er alene foreningen, som hæfter med dens respektive formue. Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen udover kontingentforpligtelsen.
Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
10 Regnskab
Regnskabsåret går fra 1.1. til 31.12. Senest 3 uger før generalforsamling. afgiver bestyrelsen regnskab og status til revisionen.
11 Opløsning
Stk 1
Beslutning om foreningens ophør kan kun træffes på en med det formål særligt indkaldt generalforsamling. Vedtagelsen skal ske med 2/3 majoritet af de fremmødte afgivne gyldige stemmer.
Stk 2.
I tilfælde af foreningens ophør træffer generalforsamlingen beslutning om anvendelse af foreningens evt. formue, der dog under alle omstændigheder skal anvendes til idrætsformål med udgangspunkt fra Gram fritidscenter.
Stk. 3
Foreningens bestyrelse kan ikke træde tilbage før afviklingen af formue m.m. er effektueret.
Således vedtaget på generalforsamling den 1. marts 2012.
Ændret på generalforsamlingen den 25. februar 2014.
Ændret på generalforsamlingen den 25. marts 2025.
Stor tak til vores sponsorer








